55 34 50 03

adm@fondenclemens.dk

CVR nr. 29268991

Rønnebæk

​Beskrivelse af Rønnebæk

Dagligdagen.

Hver morgen serveres der morgenmad og det er tid til at tage i skole. Alle der bor på Rønnebæk går i skole. De fleste bliver hentet af skolen eller transporterer sig selv i skole.

Når du kommer hjem fra skole er der frugt og lidt at spise. Derefter er der en time hvor du er på dit værelse og de voksne kan hjælpe dig med lektier og der bliver planlagt hvordan din eftermiddag ser ud.

Vi spiser aftensmad hver aften kl 18.30 og efterfølgende er der plads til hygge med voksne og dem du bor sammen med.

Vi følger årets gang og fejre de forskellige årstider. 2 gange om året holder vi familiearrangementer hvor der er mulighed for at få nogle hyggelige timer sammen. Vi tager på behandlingsture 3 gange om året, og der er mulighed for at deltage i fx vilde vulkaner. Vi holder husmøder hver 14 dag, hvor den unge har mulighed for at få indflydelse på egen hverdag.

Vi bor på en gammel gård hvor der er store lyse værelser og fællesrum der er æstetiske og velholdte. Vi har store grønne områder hvor der er rum til hygge ved bålet eller plads til fodbold eller andre leg og sjov.

Rønnebæk er et opholdssted for 8 anbragte børn og unge i alderen 10-18 år. Opholdsstedet ligger ca. 5 km fra Næstved centrum i den smukke sydsjællandske natur, med mulighed for at benytte opholdsstedets inde-og udendørs faciliteter, samt det store udbyd af aktiviteter en by af Næstveds størrelse tilbyder. Vi støtter børnene/ de unge i et socialt liv uden for Rønnebæk, der er børn og unge der har eller går til fodbold, rollespil, musik og spejder og benytter sig af aktiviteter der er i ungdomsskolen.

Pædagogerne på opholdsstedet arbejder sammen om at hver enkelt barn/ung har en tryg hverdag, der indbefatter tro og tillid til voksne og hinanden. Målet for os er, at hvert enkelt barn bliver i stand til at klare sig selv i deres fremtidiges tilværelse. For at opnå dette arbejder vi med-i hjemlige rammer-alt det positive barnet kan og har i sig.

På Rønnebæk har vi fokus på kosten og motion, og har derfor haft gode resultater i anbringelsen af børn med overvægt. Vi er meget aktive og støtter op omkring at give børnene gode motionsvaner, vi deltager i fx løb og har en fast dag hvor vi tager i svømmehallen.